Det er jo egentlig ikke overraskende, men alligevel bliver jeg konstant overrasket over, at andre mennesker viser sig at have nøjagtig det samme behov som mig - i dette tilfælde behovet for at kunne vedligeholde en to-do liste og integrere den via Google Calendar.
Nu kan jeg så konstatere at Remember The Milk faktisk integerer rigtig fint med Google. Man opretter sin konto, gratis, på http://www.rememberthemilk.com/ - og derefter går man så til http://www.rememberthemilk.com/help/answers/about/googlecalendar.rtm - og her kan man så tilføje sin kalender til sin Google Calendar konto (som man skal have oprettet på forhånd, naturligvis) - eller i sin Google Mail.
Hvis man hellere vil have task-listen i sin Google Mail - så går man til http://www.rememberthemilk.com/services/gmail/.
I Google Calendar dukker der et lille fikst symbol op, som giver en mulighed for både at se de opgaver man har lagt ind via www.rememberthemilk.com - samt at oprette nye aftaler direkte i Google Calendar. I Gmail kommer der en hel taskliste, som mest af alt ligner den man, måske, kender fra Outlook.
I sig selv er disse "plugs" for RTM og Google hvad det er. Jeg er en tilfreds bruger - og ser det som en af next2tech's opgaver at videreformidle al teknologi som kan gøre ens liv lidt nemmere. Men en anden hjørnesten i Next2Tech er at udforske de muligheder som ligger i en stigende tendens til samarbejde mellem tjenester - og dermed de første skridt hen mod noget som ligner standarder(!) Samarbejdet mellem RTM og GC kan give håb om at man i en fremtid kan vælge lige præcis den kalender, den taskmanager, det mailprogram og det CRM-system man ønsker - og forvente at de, naturligvis, kan udveksle data på tværs.
Lad os krydse fingre - og glæde os over at dette her virker.
Jun 3, 2008
Remember the Milk og Google
Labels:
Gmail,
Google Calendar,
Remember The Milk
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment