Der sker virkelig noget på mobilfronten. Med nyheden om at Nokia køber Symbian OG at Symbian samtidig kommer til at blive en Open Source platform (pressemeddelelse her) svarer den europæiske mobilindustri (Symbian bliver primært brugt af Sony-Ericsson og Nokia) igen på iPhone og Android.
Det er glædeligt at der bliver åbnet for platformene. Det kan kun lede til bedre mobiltelefoner, mere specialiserede stykker software og muligheder for at skræddersy den mobile platform præcis til et formål.
Historien her viser både at Open Source efterhånden har vist sig som værende en utrolig levedygtig strategi - og at fokus efterhånden er på hvad de her apperater kan gøre, fremfor hvilke stykker software der ligger bag.
Jeg er ikke i tvivl om at vi står foran en stor konvergens, hvor den mobile platform for alvor bliver til mere end en telefon, men derimod kan blive en primær kommunikationskilde for mange mennesker. Det vil samtidig betyde at lyd og billede får endnu mere relevans - for video fungerer alt andet lige bedre på en telefon end tekster gør.
Her må vi så håbe at den sidste del af fødekæden følger med - nemlig teleselskaberne. Hvis jeg skal bruge min mobiltelefon som kommunikationsplatform og kunne bruge lyd og video frit via min telefon - så skal de sgu ikke æde 8-10 kroner pr. mb for forbruget! Lad os få nogle fornuftige flat-rate dataplans. Så tør jeg godt spå at 2008-2009 bliver det store gennembrud. Og egentlig ... det tror jeg faktisk det bliver under alle omstændigheder.
Jun 24, 2008
Open Source sejrer (igen)
Labels:
Nokia,
Open Source,
Symbian
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment