Det er mig inderligt imod at forfalde til fanboy'eri og umådeholden ros. Men på denne solskinssøndag vil jeg fuldt og helt give mig hen til disciplinen.
Jeg har nu levet i over en måned med Ubuntu som mit primære styresystem på min arbejdsbærbare - og har nu også skiftet over til at køre en dual boot på min stationære. Og jeg er sikker på at Ubuntu også vil blive mit "operativsystem of choice" på den stationære.
Ganske enkelt fordi det sgu virker! Men behøver faktisk ikke engang være en nørd for at fatte det. Det installerer nemmere end Windows - og hvis man er i tvivl om noget er der seks millioner debatfora med gode råd.
Når Ubuntu først er sat op og kører - så kører det. Jeg har endnu ikke oplevet at det gik ned. Ingen sære "blue screen of death", ingen "bliver nød til at afslutte" - ingenting!
Der er tre grunde til at jeg bibeholder dual boot på mine maskiner - og ingen af den er Linux-community's skyld:
- Ubuntu understøtter ikke mit 3-bredbåndskort. Fordi 3 ikke vil levere support til en driver (skam jer 3)
- Ubuntu kan ikke synkronisere med min iPod. Fordi Apple ikke leverer en iTunes til Ubuntu (skam jer Apple)
- Jeg kan ikke klippe video i Ubuntu - jeg har simpelthen ikke fundet noget software som kan konkurrer med Adobe Premiere (eller blot Windows Movie Maker). Der er vist ingen der skal skamme sig over det.
Jeg skal nok stoppe mit uhæmmede lovpriseri nu - men vil stadig bare opfordre jer alle til at prøve. Download en ISO-fil fra www.ubuntu.com, brænd den på en CD og afprøv det. Den fungerer som live-CD, så man behøver ikke at installere noget som helst. Og den kan forresten også meget nemt installeres som dual boot på en anden partion på ens disk (og den kan selv partitionere).
Prøv det dog ... tøsedrenge :-)
No comments:
Post a Comment