Skal Google købe Digg?

Ifølge Techcrunch, og andre, er Google tæt på at købe Digg for ca. 200 millioner us$. Der er, naturligvis, benægtelser af dette fra Digg og Google, men det må jo siges at være ganske "according to plan" når det kommer til sådanne opkøb.

Google er begyndt at indse at fremtiden ikke nødvendigvis er 100% algoritmebaseret. At der måske er behov for menneskelig indgriben - og at sociale tjenester som Digg kan bruges til at kvalificere søgninger på nettet.

Jeg er ikke i tvivl om at det vil være klogt af Google at købe Digg - fremfor at forsøge på at skabe sin egen tjeneste med lignende funktionalitet. Og jeg er heller ikke i tvivl om at vi indenfor relativt kort tid efter et opkøb, vil se Digg-funktioner direkte i Googles søgeresultater.

På en måde er det synd for Digg og for ideen om de små uafhængige internetselskaber - men på den anden side er der ingen tvivl om at Digg vil have en langt større gennemslagskraft, og dermed brugbarhed, hvis den bliver integreret i Google.

Glimt af fornuft

Det er agurketid - så selv små historier får meget airplay. Det gælder også historien om at EU vil tillade at man fratager folk deres internetadgang, hvis de downloader, og deler, ulovligt kopieret musik.

Tanken er jo absurd - og det lader heldigvis til at stort set alle andre end IFPI kan se det. Internettet er efterhånden en del af samfundets infrastruktur - og skulle fratages det fordi man har downloadet Backseat ... det giver altså ikke mening.

Straffen er ude af proportion - og har desuden det problem at IFPI (eller andre organisationer) vil komme til at være den dømmende og udøvende magt i sagen. Jeg er ked af det Jesper Bay, du er sikkert en flink fyr, men du skal altså ikke bestemme om jeg skal have adgang til internettet.

En sådan lovgivning vil, som alle andre tiltag af denne art, utvivlsomt især komme til at ramme de uskyldige - eller de små fisk. De virkelige hardcore pirater - de skal sgu nok finde en måde at sno sig på. Så ligesom DRM, advokattrusselsbreve og alt det andet - det virker ikke.

Men som sagt - der er fornuft derude - som det også refereres i denne artikel: http://www.business.dk/article/20080709/techmobil/80709083/ - lad os håbe på at forslaget bliver nedstemt og EU viser sig at være på borgernes side.

Når der sker ændringer i værdikæden ... tudefjæs?

Politiken har i dag en hovedhistorie (http://politiken.dk/kultur/article536758.ece) der handler om at boghandlerne ligefrem raser over netboghandlerne, som de mener giver unfair konkurrence.

På nogen måder må man jo have en vis forståelse for boghandlerne i denne historie. Det er sandt, at deres leverandører nu også leverer varerne direkte til forbrugerne gennem egne nethandler. Og det giver naturligvis en noget skæv konkurrence.

Men så var det vel heller ikke værre. Der er rigtig mange brancher som er ramt af dette. Hvis jeg går ind på nike.com - så kan jeg købe Nike sportssko og tøj direkte fra nettet. Går jeg til apple.dk kan jeg købe min iPod online - direkte fra Apple. Så hvad hulen er forskellen?

Ok - på Politikens site, www.boghallen.dk, kan jeg ikke kun købe bøger fra eget forlag. Det er en komplet boghandel på nettet. Og den er ganske udemærket. Men da det netop er en komplet boghandel på nettet, så er der vel heller ikke meget andet at sige end, at samme type boghandel kunne laves af alle andre.

Og den bliver lavet af andre også - f.eks. Arnold Busck! På http://www.arnoldbusck.dk/ kan jeg fint finde bøger til salg på nettet. Så historien bliver altså noget speget. Så vidt som jeg kan se protesterer Arnold Busck over at Politikens Boghal gør det samme som dem selv?!?

Det korte af det lange er, og det er grunden til at jeg overhovedet tager det her op, at værdikæderne ændrer sig. Internethandel er kommet for at blive - og hvis Arnold Busck eller andre vil forsøge at stoppe det, så vil de fejle.

Før eller siden kan man forestille sig at Amazon rykker ind på det danske marked - og det vil for alvor ændre tingene i forhold til boghandlerne. Hvis ting som "The Kindle" slår igennem, så vil det også ændre ting. For så vil faglitteratur måske slet ikke være fysiske bøger længere.

Allerede nu har Princeton offentliggjort at de vil udgive deres studiebøger på Kindle (historie her). Og selvom man måske ikke sætter sig og læser romaner på en Kindle - så er det jo ideelt at kunne have alle sine studiebøger i en ebogslæser der vejer under 300 g. Og der vil Arnold Busck, som i min studietid var leverandør af praktisk taget alle mine bøger, for alvor kunne mærke presset.

Tiderne med de faste bogpriser og den nærmest andægtige konkurrence er slut. Det oplever musikbranchen, det oplever filmbranchen, det oplever TV - og nu oplever boghandlerne det også. Egentlig ikke meget andet at sige end ... tough luck.

Der sker noget i mobilmarkedet - OpenMoko FreeRunner er her!

Jeg når knap nok at klage min nød over Android-projektets forsinkelse, før en ny telefon stiller sig frem på scenen. OpenMoko annoncerede i denne uge at de ville komme med deres nye telefon, FreeRunner, i denne uge! Det er jo lidt en bombe.

Telefonen ser som udgangspunkt ret spændende ud. Specifikationerne er:

• 2,8" touchscreen
• 400 mhz processor
• Tri-band GSM
• Bluetooth 2.0
• WiFi
• GRPS
• A-GPS

Men altså ikke 3g, som flere har bemærket er lidt en "deal-breaker". Det mest interessante ved denne telefon er imidlertidigt ikke dens specifikationer - det er det faktum at den kører ren Open Source Linux som styresystem. Enhver kan altså downloade kildekoden og modificere telefonen og dens funktioner.

Dermed kan Neo FreeRunner blive en meget interessant telefon - med tiden. Og det betyder at der nu er en hel del platforme at bygge vores telefoniske fremtid på - hvoraf hele tre er Open Source:

• Google Android - Open Source Linux baseret
• OpenMoko - Open Source Linux baseret
• Symbian - Open Source

Det bliver spændende at se hvordan OpenMoko kan udvikle sig. Indtil videre må man nok regne med at FreeRunner bliver en kult-telefon i Open Source miljøerne, men næppe at den får samme udbredelse som iPhone eller lignende.

Open Source er, som sagt så ofte, kommet for at blive. På smartphone markedet har der aldrig været en dominerende platform, på samme måde som vi ser det på PC-markedet. Folk er vant til at deres telefon ikke kører noget kendt styresystem. Faktisk tænker de færreste nok på telefonen som styret af et styresystem.

Derfor er smartphones, PDA'er, sub-notebooks, set-top bokse og så videre det ideele sted for udbredelsen af Open Source. Fordi brugerne ikke forventer at se et Windows-logo på splashscreenen.

Skyggerne nærmer sig

Politiken kan i dag (http://politiken.dk/tjek/digitalt/internet/article534383.ece) fortælle om en dom i New York, hvor Viacom har pålagt YouTube (og dermed Google) at udlevere brugerdata. Formålet er at bevise YouTubes medskyldighed i distribution af copyrightet materiale.

Der er ikke noget chokerende for mig i at Viacom kræver dette. Sådan skal det jo være. Det chokerende er at der er en dommer der har givet dem ret!

Egentlig er det jo heller ikke, når man ser på det, noget stort chok. Stakkels Louis L. Stanton - dommer i distriksretten i New York har jo ingen anelse om hvad det er han har bedt om. Det er ikke som at få udleveret medlemslisten til en hashklub! Det er 12½ terabyte vi snakker om her! Det er data på folk der har smuttet forbi YouTube - måske fordi nogen sendte dem et link.

Frygten går nu på at Viacom vil bruge denne liste, 12½ terabyte data altså, til at retsforfølge enkelte brugere. Det vil jeg se før jeg tror det. Alene arbejdet med at dechifrere IP-adresser må siges at overstige det mulige udbytte. Så jeg tror faktisk på at Viacom bare vil bruge listen til at bevise at YouTube viser mere copyrightet materiale end ikke-copyrightet. De har bare valgt en åndssvag måde at bevise det på.

Jeg er ikke bange for Viacom i denne sag - eller for stakkels Louis L. Stanton. Jeg er derimod lidt bange for Google! Hvorfor i himlens navn ligger de inde med 12½ terabyte logfiler som ikke er blevet anonymiseret? Hvorfor er det mindre farligt, at Google har de oplysninger end, at Viacom har dem?

Det vi ser nu kan være startskuddet på flere ting. Worst case må være, at der ikke sker noget. At Google udleverer data og alle går videre med deres liv. Det ville være en katastrofe. Best case kan være at brugerne begynder at kræve respekt for deres privatliv på nettet. At man som bruger kan forvente at et website ikke bare, uden videre, udleverer oplysninger. Og at de, for at forhindre misbrug i fremtiden, anonymiserer data så hurtigt de kan få lov (der kan jo være noget lovgivning om opbevaring).

Så når skyggerne nærmer sig er det måske mere omridset af Googles datadominans - og den potentielle magt i den som vi kan se.

Vi skal jo også huske på at godt nok er Google en stor virksomhed - men set i den globale økonomi er den en dværg. På trods af den massive berømmelse er Google ikke på Fortune 500 - der er altså MANGE der har større økonomiske muskler end "the friendly giant" (Microsoft er til sammenligning nr. 139 og HP er nr. 41 - begge altså langt større.). Så man kan måske, teoretisk, forestille sig at Google en dag bliver solgt ... hvad sker der så med vores data?

[Foto af Kr. B. )

Livet med Linux

Det er nu to måneder siden jeg skiftede fra ren Windows XP til at køre en dual-boot Ubuntu / XP på min bærbare. Og ansporet af en artikel på Techrepublik (http://blogs.techrepublic.com.com/decisioncentral/?p=118) vil jeg rapportere omkring livet med Linux som primært operativsystem.

Lad det være sagt med det samme - jeg har ikke kunnet undvære XP. Der er bare situationer hvor XP er en nødvendighed.

• Jeg har ikke kunnet deltage i webkonferencer over WebEx med min Ubuntu
• Jeg har ikke kunnet bruge mit 3-kort
• Jeg har ikke kunnet synkronisere min iPod
• Jeg kan ikke bruge kontorets netværksprinter
• Jeg kan ikke klippe video

Heldigvis er ingen af disse ting noget jeg gør særlig tit, så for det meste har jeg kunnet holde fast på min linux-installation - og jeg har været glad for det.

Jeg kan kun anbefale at man prøver at arbejde med Ubuntu. Det kører lettere, og virker som om det er mere stabilt end f.eks. XP. Men ok - XP virker også fint. Det er sådan set ikke derfor man skal prøve det.

Jeg er blevet glad for Linux fordi programmerne simpelthen er bedre. Det er lettere at installere (og afinstallere) - og man har en meget bred palet af programmer der allesammen er gratis og kan bruges frit. Så jeg eksperimenterer mere end jeg gjorde før. Afprøver alverdens forskellig software.

Når jeg skal finde nye programmer behøver jeg ikke, nødvendigvis, at surfe rundt på nettet. Jeg kan blot gå vil "Tilføj/fjern" menuen og her finde et katalog over alverdens software der fungerer på min installation af Ubuntu. Hvis jeg sætter et flueben ud for et program bliver det downloadet og installeret. Hvis jeg fjerner fluebenet bliver det afinstalleret igen! Det er altså smart.

Og kvaliteten på programmerne er meget høj. Inkscape er en fin erstatning for Illustrator til den brug jeg har. The Gimp kan fint det samme som Photoshop i forhold til mit behov. Audacity er måske ikke helt så godt som Audition - men det er gratis og så meget lyd klipper jeg ikke. Open Office, som jeg kører i både 2.4 og 3.0, kan fuldt ud det samme som MS Office - i forhold til mit brug. Jeg har ikke engang MS Office på min Windows installation - så der er jeg stået helt af.

Den korte pointe er at jeg stadig er glad for min dual boot. Jeg kan desværre ikke undvære Windows, og tror ikke jeg vil komme til det i en overskuelig fremtid, men jeg kan klare 95% af mine arbejdsopgaver fra Linux.

Sidepointen er jo nok at min glæde samtidig skyldes at software betyder mindre og mindre. Til min mail bruger jeg gMail, til dokumentdeling Google Dokuments, to-do lister bruger jeg Remember the Milk, som kalender bruger jeg Google Calendar og så videre. Alt dette er kun afhængig af en browser ... og det er der jo i de fleste operativsystemer.

Måske kan kombinationen af en almen modvilje mod Microsoft, fremkomsten af cloud-computing og folks tendens til at have mere end en computer blive gennembruddet for Open Source i almindelighed - og Linux i særdeleshed.

Når computeren bare et et web-surfing-redskab, så behøver man jo ikke at bruge 2000 kr. på et operativsystem.

Den Anden Radio - et dårligere alternativ til radio

Den 1. maj 2008 fik Den Anden Radio premiere. Ideen bag D2R (som de også kalder sig) er at skabe et alternativ til Danmarks Radio, efter man nedlagde montageafdelingen og i det hele taget skar ned på udbuddet.

Nu er der gået en måned - så vi kan se på resultatet af bestræbelserne, og det er faktisk lidt trist. En ting er indholdet - det er sådan lidt P1-old-school. For tiden er der f.eks. "samtale med Peter Fisher-Møller som, efter lidt af en valggyser, nu sidder som nyudnævnt biskop i Roskilde stift", Erik Kramshøjs portræt af Donovan og Kirsten Rønn der fortæller om Olivier Messiaen. Det er altsammen fine og lødige programmer - men måske ikke ligefrem den nye front i forhold til afsøgningen af radiomediets muligheder.

Tempoet er adstadigt, udtalen er vældig korrekt, interviews er lavet med stor respekt for interviewofret og det er tydeligt at projektet er præget af lysten til at formidle noget man virkelig holder af. Intet galt i det - Den Anden Radio påstår ikke at de laver undersøgende journalistik, og det gør de så sandelig heller ikke.

Teknologisk er platformen simpel. Man går ind på hjemmesiden, og så kan man lytte til det aktuelle "stream". Et stream er på 3 timer hvorefter det starter forfra. Altså god gammeldags "flow-radio", bare på nettet.

Så var det jo kæden sprang af! Hvorfor hulen skal en radiostation på nettet, stadig have sendetidspunkter. Podcast er jo ikke ligefrem nogen ny teknologi, og det burde være det nemmeste i hele verden at lægge udsendelserne ud til download - evt. via iTunes. Når et projekt som Kommunikationscast, der basalt set består af to personer, kan finde ud af det - så burde Den Anden Radio også.

Ja ja ja ... der er sikkert en eller anden grund. Noget med at der bliver spillet musik i udsendelserne og man ikke har clearet rettighederne. Det kan også være at grunden er at dem som producerer har et forhold til copyright på deres udsendelser, og bestemt ikke vil "kaste dem i grams" på den måde. Grunden står ikke på hjemmesiden, så det er rene spekulationer. På hjemmesiden står kun:

Den anden Radio arbejder i øjeblikket på højtryk for at blive

i stand til at tilbyde lytterne mulighed for at udvælge og aflytte

enkeltprogrammer fra vores udsendelsesflade.

Det er vores håb at vi snart vil have løst de problemer,

der knytter sig til realisationen af dette.

Og det har der så stået i to måneder nu. I mellemtiden har der så været 10 streams af 3 timer - altså 30 timers radio som de potentielle lyttere er gået glip af.

Det er uforståeligt for mig at man kan bruge så meget energi og talent på at producere udsendelser - og bruge så lidt talent på at overveje de teknologiske muligheder i forhold til projektet.

Det er svært at se lyttertal for Den Anden Radio, så måske tager jeg fuldstændig fejl i min antagelse om at lyttertallet er temmelig lavt. Jeg tror simpelthen ikke på at målgruppen for Den Anden Radio (som i sin tone helt klart er til den ældre befolkning) sidder foran deres computere og lytter til Erik Kramshøj fortæller om Donovan som streaming audio. Jeg tror på at evt. podcasts kunne have en fremtid - det har DR jo bevist med deres podcast-udbud, som er temmelig imponerende.

Det er synd for Den Anden Radio. Ideen er god, men nøjagtig som bibliotekernes lydbogsprojekt, omtalt i denne blog tidligere (http://next2tech.blogspot.com/2008/05/lydbogs-idioti.html), så falder det hele sammen på en total misforståelse af hvad det er for et medie vi står med.

Internettet kan ophæve tid og sted. Der er ingen grund til Flow-lignende programlægning på nettet. Et projekt som Grooveshark (omtalt i går her) viser netop dette. Så helt ærligt Den Anden Radio ... lad dog være.

Grooveshark Lite

I april lancerede Grooveshark deres site "Grooveshark Lite". Jeg opdagede det i dag - men kan kun sige at jeg er ret begejstret.

Det virker som følger: Man går til http://listen.grooveshark.com/ - og møder her verdens simpleste søgeskærm. Her skriver man titlen på den sang man vil høre - eller navnet på kunstneren. Så søger systemet - og vupti så kan man høre den sang man søger på. Det eneste som kræves er at man er online (og det er vi jo hele tiden).

Grooveshark bruger sine brugeres delte musik som udgangspunkt - men skulle være 100% lovligt, da der faktisk er betaling til kunstnere, pladeselskaber etc.

Om det virkelig ER lovligt, det kan jeg ikke afgøre. Grooveshark sælger også af deres katalog - så der er jo indtjeningen (og de sælger DRM-frit HURRA). Og da det nu har eksisteret i over 3 måneder, så må man næsten tro at pladeselskaberne ville have ramt dem med en lukningsordre på nuværende tidspunkt, hvis det var ulovligt.

Jeg er sådan set også ligeglad med om det er lovligt eller ej - det burde være lovligt (og er altså formentlig også). Her er en musiktjeneste som den skal se ud. For ikke nok med at jeg har adgang til praktisk taget alt jeg kunne ønske at høre - gratis. Jeg har også mulighed for at få anbefalinger fra andre, baseret på min egen playlist. Så jeg kan altså opdage ny musik - og dermed sikkert også få lov til at købe den / gå til koncerter med kunstnerne.

Jeg krydser fingrene for Grooveshark - og anbefaler det til alle. Nu slipper man for at slæbe sin musiksamling med på kontoret på en transportabel harddisk - man kan bare tilgå sine playlister fra kontoret, fra hotellet fra ... whereever.

Og så virker denne tjeneste, i modsætning til Pandora som kan meget af det samme, også her fra Europa. Det kan naturligvis ændre sig - men man har da lov til at håbe.