Aug 6, 2008

Cuil

Det er jo ikke helt nemt at komme igang igen efter sommerferien - og denne her blog har da lidt under at jeg har været stort set fri for teknologi - og desuden er der jo ikke sket det store sådan rent ... tech-wise. Så tingene passer jo sammen.Men nu er jeg tilbage på kontoret - og der er da en stor nyhed - nemlig Cuil - en ny søgemaskine der går direkte op mod Google (siger de selv).

Det interessante er at de påstår at have indekseret FLERE sider end Google. Det andet interessante er at det er skabt af folk der kommer fra Google - så de ved jo nok hvad de snakker om.Det er blevet lanceret som det store slag mod Google og det ville være skønt hvis det var.

Men Googles forretning er bare ikke længere kun baseret på søgning. Google Docs, Picasa, Gmail etc. etc. er mindst ligeså vigtige. Så søgning er kun en niche efterhånden for Google.

Stadig er det interessant. Det er spændende at internettet ikke er gået i stå endnu. At der faktisk er nogen som kan udfordre giganterne på deres kerneforretninger. Vi har jo set udskiftninger før. Yahoo! slog AltaVista. Google slog Yahoo! Alle slog Excite og Lycos. En søgemaskine kan ikke besætte tronen for evigt. Men for at Cuil kan overtage skal der nok gå lidt tid.Jeg er begyndt at bruge Cuil til daglig - og mine oplevelser er lidt blandet. Det interessante er egentlig at søgeresultaterne er meget anderledes end Googles - det syntes jeg er spændende. Der er faktisk forskel på hvilken søgemaskine man bruger - især til emnesøgning.

Hvis der er andre derude med erfaringer med Cuil ville det være fedt at høre om dem. Det er jo ikke ligefrem 1000-vis af kommentarer der er her på Next2Tech ... :-)

read more | digg story

No comments: